NewsTransformers movie seriesWWTFU Character profilesStore
Who's Who in the Transformers Universe

STARSCREAM

Gruppe: Bedrager.
Funktion: Øverstbefalende over luftstyrkerne.

"Sejrherren skal trampe på taberens rester!"

Profil: Starscream gør ingen hemmelighed af, at han ønsker at overtage lederskabet hos Bedragerne efter Megatron. Han er hensynsløs, koldblodig og grusom. På den vis ligner de to rivaler hinanden meget. Men han har en "svaghed". Han anser sig for at være den fornemmeste og pæneste af Bedragerne. Ud fra dette synspunkt ser han ned på Megatron og betragter denne som en gammeldags, lidt trægt tænkende militær person. Starscream mener, at Bedragerne hellere skulle satse på hurtighed og dygtighed i stedet for råstyrke i kampen mod Autoboterne. Megatron ser igennem fingre med den potentielle trussel, som Starscream udgør, af én eneste grund: Starscream er ualmindelig dygtig til sit arbejde.

Egenskaber: Starscream er en af de hurtigste Bedragere i luften. Tophastighed: Mach 2,8. Han kan stige til en højde af 80 km - for derefter at styrtdykke ned mod Jorden på nogle få minutter. Dette gør ham ekstra effektiv under overraskelsesangreb. Han kan affyre raketter på 70 km's afstand - og en sådan kan mere eller mindre ødelægge et område på 500 kvadratmeter. Han kan også afbryde alle former for strømkredsløb i op til to minutter, hvilket giver Bedragerne en uhørt fordel i kampen mod Autoboterne.

Svagheder: Starscream overvurderer af og til sine evner og formåen. Han påtager sig mere, end han kan overkomme, og hans selvmorderiske styrtdyk fra højderne kan sætte hans gyrokredsløb ud af funktion. Men i det store hele er han en svær nød at knække!

Stammer fra: Transformers nr. 2/1989.


Denne figur-profil er transkriberet fra den danske Transformers-tegneserie og rettet af Martin Lund, mslu97@musik.auc.dk.

Disclaimer: This website is not created or run by either Hasbro, Kenner, Takara, Marvel Comics, Dreamwave Productions, Devil's Due Publishing, Titan Books, DK Publishing, IDW Publishing, Atari, Melbourne House, DreamWorks SKG, Paramount Pictures, or any other company whose characters or products are mentioned on the website. It is in no way intended to infringe on the copyrights and trademarks of these companies; it has been created for informational and entertainment purposes only.
Webmaster: Lars Eriksson, groundsplitter@ntfa.net