NewsTransformers movie seriesWWTFU Character profilesStore
Who's Who in the Transformers Universe

EJECT

Gruppe: Autobot.
Funktion: Elektronisk overvågning.

"Tilbagespilninger er nøglen til en effektiv offensiv."

Profil: Simple beskrivende vendinger er ikke nok for en overbevist Jord-sportsfan som Eject. Sportsklichéerne vælter ud af ham selv i almindelige hverdagssamtaler. For ham er et overraskelsesangreb på Bedragerne at "storme forsvaret", mens en sejr er en "scoring"; at knuse en fjende er at lave et "hat-trick". Det er kun et fåtal af de andre Autoboter, der kan forstå hvad Eject siger, men de elsker alle sammen den entusiasme, som han får det sagt med. Ejects forkærlighed for sport grunder i den sportslige konkurrence-ånd, der karakteriserer den. Der, hvor han kommer fra, Cybertron, kunne man kun finde denne konkurrence-ånd på kamppladsen. Derfor fandt han det både overraskende og fascinerende at finde den på Jorden som denne form for underholdning. Nu er Eject en dedikeret fan, der synes at sport er en meget underholdende adspredelse (andre ville nok kalde det en "besættelse"). Men hvad der er mere vigtigt, så betragter han sporten med et håb om, at den en dag for evigt vil erstatte krigen som den metode, to parter vil bruge til at løse deres problemer med.

Styrke: Eject har det talent at han vil kunne være kommentator indenfor de fleste større sportsbegivenheder, men mangler muligheden for det. Som kassettebånd kan han overvåge og optage lokale radio- og tv-transmissioner, selvom han nok hellere ville optage Søndagsfodboldkampen frem for nyheder om et Bedrager-angreb. Han kan også afkode kodede signaler og aflytte telefonlinjer. Som robot bruger han et overstyringsgevær, der midlertidigt kan lamme offeret ved at sende et kraftigt strømstød ind i offerets neurale kredsløb.

Svagheder: Mange vigtige sendinger er blevet overset af Eject, fordi han var for optaget af at følge med i sportsbegivenheder. Dette har en gang i mellem katastrofale følger, ikke kun for ham selv, men også for de Autoboter, der er afhængige af ham. Enkelte gange kan hans interne bånd knække, hvis han er ved at optage noget der virkelig gør ham ophidset og anspændt, som når Laudrup er ved at brænde et mål.

Denne figur-profil er oversat af Martin Lund, mslu97@musik.auc.dk.

Disclaimer: This website is not created or run by either Hasbro, Kenner, Takara, Marvel Comics, Dreamwave Productions, Devil's Due Publishing, Titan Books, DK Publishing, IDW Publishing, Atari, Melbourne House, DreamWorks SKG, Paramount Pictures, or any other company whose characters or products are mentioned on the website. It is in no way intended to infringe on the copyrights and trademarks of these companies; it has been created for informational and entertainment purposes only.
Webmaster: Lars Eriksson, groundsplitter@ntfa.net